×
Søg
Struer energi
Ring til os på telefon 96 84 22 30
Telefon 96 84 22 30 (døgnvagt)

​​​​​​​Flytermografering af fjernvarmenettet med drone i Hjerm, Vejrum og Humlum

Dronetermografering af fjernvarmenettet i Hjerm, Vejrum og Humlum, samt transmissionsledningen fra Maabjergværket til Humlum

Struer Energi Fjernvarme A/S har planlagt at få overfløjet fjernvarmenettet i nævnte områder i perioden 25. marts til 15. april.

Dronen er udstyret med en termisk sensor, der måler varmeudstråling og dermed kan identificere unormalt høje jordtemperaturer, som kan indikere stort varmetab i fjernvarmenettet.  

For at få de bedste resultater og de rigtige temperaturer, flyves der når det er koldt. Der må ikke være regnvejr eller våd asfalt. Der må højst være middelvind svarende til 8 meter i sekundet, for at kunne flyve stabilt.

Det kan derfor være svært at oplyse hvornår der flyves, men det vil typisk foregå i aften- og nattetimerne. Dronen flyver i 80-120 meters højde, og man vil muligvis kunne høre en svag brummen fra den.

Dronen tager ikke almindelige billeder. Den måler kun elektromagnetisk stråling i bølgelængderne
7,5 – 14 µm med en termisk sensor. Intensiteten omregnes til en faktisk temperatur. Temperaturen tildeles en farve og deraf opstår termografibilleder.

Arbejdet udføres af Drone Systems for Struer Energi Fjernvarme A/S.

Læs mere om Drone Systems her: dronesystems.dk