×
Søg
Struer energi
Ring til os på telefon 96 84 22 30
Telefon 96 84 22 30 (døgnvagt)

Struer Energi Spildevand A/S har gjort en række foranstaltninger ved skybrudshændelser

Som følge af sidste års voldsomme skybrudshændelser, har vi ved Struer Energi Spildevand A/S gjort en række foranstaltninger i Gimsing området. Vi har blandt andet spulet ledningen fra området og undersøgt området for uvedkommende vand. Derudover har de ejendomme, som sidste år fik påbud, fået udbedret forholdene.

Oversvømmelse         Oversvømmelse 2

Vi nærmer os nu den årstid, hvor store regnskyl og skybrud kan forventes. Du kan selv gøre en række tiltag for at minimere risikoen for vandindtrængning, når skybruddet en dag rammer. Du kan:

  • Tjekke ventiler, rør, stophaner og tag for tegn på tæring eller utætheder.
  • Sørge for, at samtlige rør i kolde rum er isolerede, så de ikke springer i frostvejr.
  • Tjekke at ventilationsriste i soklen på dit hus sidder så højt, at regnvandet ikke kan løbe ind under huset.
  • Tjekke at fuger omkring installationer er tætte.
  • Få lukket ubrugte afløb i kælderen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.
  • Rense og holde tagrender, nedløb, brønde og lysskakter fri for blade og snavs så de ikke stopper til.
  • Rense sandfang for blade, sand og småsten.
  • Sørge for, at terrænet omkring huset skråner væk fra huset.
  • Tjekke husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader.
  • Tjekke at vinduer og inddækninger er tætte.

 

Vil du se mere om, hvad du selv kan gøre, når skybruddet rammer, henviser vi til denne video, som forklarer det på bedste vis: https://region-midtjylland.23video.com/video/65008697/

Ovenstående liste skal ses som velmenende gode råd, og er selvsagt ikke en garanti for, at der ikke trænger vand ind i din bolig, når der falder ekstreme regnmængder.