Bestyrelsen i Struer Energi består af 6 - 10 medlemmer, hvoraf generalforsamlingen udpeger 3 - 7 medlemmer, og de tilsluttede forbrugere vælger 2 medlemmer. Medarbejderne, som er tilknyttet selskabets datterselskaber, udpeger ligeledes 1 medlem blandt medarbejderne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i selskabsloven om koncernrepræsentation. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal stedse vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen efter hvert konstituerende møde i Struer Kommunes kommunalbestyrelse. Valget gælder for hele kommunalbestyrelsens valgperiode. Dog vælges det medarbejdervalgte medlem ved valg blandt medarbejderne i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom.
Bestyrelsens formand og næstformand vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Årligt afholdes 8-10 bestyrelsesmøder.
Nærmere information om bestyrelsesarbejdet i Struer Energi vil blive givet til de nye bestyrelsesmedlemmer efter valget.