×
Søg
Struer energi
Ring til os på telefon 96 84 22 30
Telefon 96 84 22 30 (døgnvagt)

Er du blevet kontaktet vedr. din afkøling?

I disse dage har vi hos Struer Energi Fjernvarme allieret os med Kamstrup med henblik på at afdække fjernvarmeinstallationer, der ikke yder optimalt, hvilket kan resultere i dårlig afkøling. Kamstrup har allerede kontaktet flere forbrugere i Bremdal, som er det område, der afdækkes på nuværende tidspunkt.

Som forbruger kan du dermed forvente at blive kontaktet af Kamstrup, hvis din returløbstemperatur tyder på, at der kan spares på både varmeregningen og CO₂-udledningen ved at få efterset installationen.

 

Hvad er returløbstemperatur?
Returløbstemperaturen er den temperatur, fjernvarmevandet har, når det løber ud af bygningen og tilbage til forsyningen.

Jo lavere temperaturen er, jo bedre udnytter anlægget varmen. En høj temperatur betyder derimod, at fjernvarmevandet ikke har afgivet nok varme til huset – og det kan ses på varmeregningen.

 

Forbrugere bliver kontaktet
Gennem fyringssæsonen vil forbrugere med anlæg, der kan forbedres, modtage besked via e-Boks, e-mail eller brev.

Beskeden indeholder information om forbruget, returtemperaturen og et grafisk overblik. Derudover anbefales det at få gennemgået anlægget for fejl eller mangler, som kan sænke temperaturen.

 

Hvis du bliver kontaktet
Modtager du et brev, anbefaler vi, at du handler hurtigt – uanset om du ejer eller lejer din bolig.

Som ejer
Du er selv ansvarlig for, at fjernvarmeinstallationen fungerer korrekt. Kontakt en VVS’er, der kan gennemgå anlægget. Det kan hjælpe dig med at undgå en unødvendig merudgift på varmeregningen.

Som lejer
Er du lejer, bør du kontakte din udlejer eller vicevært, så de kan tage hånd om sagen.

 

På vores side om Motivationstariffen kan du læse mere om, hvad ændringen af motivationstariffen betyder for dig som forbruger, samt læse om Gode Varmeråd.

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Rådgivningscentret på tlf. 89 93 23 18